Far er for doven. Han vil hellere arbejde end at bruge sin computer til mine ting. Øv!

Men nu er jeg blevet 5 år (!) så han vil godt.

Se bare her hvor sjovt det var at holde fødselsdag – og finde (spise) en skat sammen med vennerne!

Og jeg pyntede selv lagkagerne (vi spiste det sidste to dage efter…)

- og pludselig ku’ de voksne slet ikke høre os! Det var fordi morfar læste højt. Men bagefter lavede vi heldigvis meget larm igen!

Tak for alle gaverne!  Men hvem har glemt en sort rygsæk? Den var ikke en gave.

Bodil

Men det er nu hyggeligt, for vi sover ved siden af hinanden. Jeg er rigtig sød mens mor er væk, for som jeg siger til far: “Det er dejligt at du ikke hele tiden skal snakke med mor!”

Og jeg har INGEN ble på mere! Sidste uge sagde jeg, at jeg ikke ville ha den mere, altså om natten. Om dagen er længe siden.

Jeg har 3 fødselsdage – to legetøjs og én rigtig! I går var “farmor” her, og jeg fik dukkeseng, tøj og Emil fra Lønneberg på DVD!

I morgen kommer morfar, og vi skal holde den rigtige fødselsdag på onsdag!

Farmor tog billeder af os i går, og Pooh passer på min baby i den nye seng.

Og så siger de, at jeg skriver bogstaver. Det gør jeg ikke!!! Jeg tegner!

Han sagde ja, og at jeg er meget klog, og han grinede imens og ævlede noget om folketing. Hvilke ting? I fjernsynet?

Den anden dag cyklede jeg pludselig helt alene!!! Nede ved en havn i en slags hals, de vosne kalder den lo-hals. Mor eller far kom løbende bagefter – så hurtigt kørte jeg. Uden støttehjul! Og jeg kløede mig lige med den ene hånd imens. Man er vel cool. Og far gav mig en Spiderman-taske!
Vi var også nede ved noget vand og kaste sten, og jeg fik dem til at skiftes til at lege hest, så jeg ikke sku gå selv. Smart, ikke?

Der var også slik på Langeland.

Vi sov tre gange og Frida sov ved siden af mig. Og vi lavede ballade, og jeg ville ikke ta tøj på hver gang. Vi kørte i bus og havde mange ting med, og der var en skattejagt med en pirat.

Det var synd for mor og far, at de ikke var med. Håber ikke de savnede mig for meget. Godt jeg sendte dem et postkort og Kristine hjalp mig med bogstaverne. Jeg fik også tre fra dem – der var et med Plys på!

Jeg havde det fint og græd ikke – og der var pasta!

Jeg prøvede min nye Spiderman-sovepose, men den fangede mig om natten, og jeg fik min goe gamle dyne igen. Spiderman er bedst udefra.

Mor og far gad ikke mere vaske op og være våde, så vi tog til Hjortshøj (jeg kun ikke se en eneste hjort) og boede i et hus, hvor han var i Lapland. Med senge og køkken og pasta.

I Århus så vi en baby, som var Livs lillesøster. Meget lille. Med sut. Og Liv og mig lavede ballade og legede over det hele!

Hvad var det bedste ved ø-lejren? spør de vosne hele tiden og hele tiden. Og hver gang svarer jeg, bare for at drille dem: SLIK!

Og hvad er huse lavet af?

Alt det vand (Øresund…) Hvor kommer det fra, og hvordan kommer det ned i hullet?

Når babyerne er i et lille æg inden de bliver babyer, hvordan kommer ægget så ind i moren?

Alt det prøver de så at svare på, og det lykkes ofte for dem.

De prøver at få mig til at holde op med at sige lorte og dumme, men jeg synes bare det er SÅ fedt at sige! Så bliver de nogle gange helt vilde og gale, og jeg får SÅ meget skældud!

Jeg prøver jo hele tiden at ha ret, men så bliver de meget sure og skændes med mig og hinanden.

Og jeg er bare vild med at bruge de ord, som mor og far ikke kan lide, det får mig virkelig på banen i vores familie
Dumme, lorte, vanvittige mor!
De skælder ud hele tiden, og så blir jeg ked af det og græder. Så blir vi gode venner igen.

Jeg kan mange ting, og nu vil jeg derfor bestemme meget mere end før. Hvor svært kan det være?

Jeg blir aldrig stor. Det siger de også er noget vrøvl. Og de har heller ikke set dinosaurusen i havestuen, som var levende og ikke en drøm.

De er altså lidt dumme.

Og i går var vi nede ved Amager Strandpark for at prøve dem. Først klamrede jeg mig til mor og far (det føltes meget mærkeligt på fødderne) men så blev jeg mere modig og turde prøve at rulle lidt, mens mor holdt mig i hånden. De siger jeg er rigtig god til det (hvor er de dog søde, jeg er jo lige begyndt). Jeg fik også juice midt i det hele, og Karina kom og snakkede med far.

Far rullede også, frem og tilbage, hele tiden og hele tiden og hele tiden. Han vil gerne ha at vi gør det igen, og det vil jeg også.

Næste gang tar vi billeder!

Volvo!

Prutte-fiiis!!!

Volvoen kørte til Fortet igen!

Og så gik jeg den lange vej op til birketræet, hvor jeg hjalp mor med at hænge min sidste suuut op på en gren.

Det var meget mærkeligt, men jeg var også meget glad.

Far tog billeder som han nu plejer.

Mor havde givet den et fot lilla bånd!

Og jeg havde min cykel med.

Farvel, du kære gamle sut!

Jeg tror det hele var planlagt hjemmefra, og jeg frygter nu det værste…

Elefanten gik bare rundt og rundt og rundt, og det gyngede herligt så man blev helt søsyg. Men efter to minutter stoppede den, jeg tror den ville hjem. Det må også være surt at ha nogle siddende på sig, som man ikke kender.

Katrine, mor og farmor vinkede hele tiden til os og havde troet, at JEG blev bange! Men jeg havde da nok at gøre med at passe på far – han er jo ikke helt ung mere.

Måske burde vi skifte Sabina ud med en elefant, så kan den bo i havestuen. Men hvad mon den spiser???

Men da jeg kom hjem fandt jeg én i min seng, hi-hi!
Desværre bandt far den fast til sengen. Nu må jeg kun ha den om natten. Men mon de så også hugger den sidste sut, mens jeg sover?