Cyber-Bodil

om dyr, mad, maskiner, mor og far

Jeg vil se manualen

Far, hvordan laver man fugle?

Og hvad er huse lavet af?

Alt det vand (Øresund…) Hvor kommer det fra, og hvordan kommer det ned i hullet?

Når babyerne er i et lille æg inden de bliver babyer, hvordan kommer ægget så ind i moren?

Alt det prøver de så at svare på, og det lykkes ofte for dem.

torsdag 19. juli 2007 Posted by | Min dagbog | Skriv en kommentar

Svinø og lorte dumme mor og far!

Vi var nogle dage på Svinø, hvor jeg kastede med sten i vandet og legede med en pige og en dreng. Og hvor det regnede. Meget.

De prøver at få mig til at holde op med at sige lorte og dumme, men jeg synes bare det er SÅ fedt at sige! Så bliver de nogle gange helt vilde og gale, og jeg får SÅ meget skældud!

onsdag 18. juli 2007 Posted by | Min dagbog | Skriv en kommentar

Ordene kan faktisk bruges…

Jeg ved hvad det er, man nogle gange har. Det er at nogen har ret (fx mig) og at der altid er nogen, der har ret. Det siger de vosne.

Jeg prøver jo hele tiden at ha ret, men så bliver de meget sure og skændes med mig og hinanden.

Og jeg er bare vild med at bruge de ord, som mor og far ikke kan lide, det får mig virkelig på banen i vores familie :-)
Dumme, lorte, vanvittige mor!
De skælder ud hele tiden, og så blir jeg ked af det og græder. Så blir vi gode venner igen.

Jeg kan mange ting, og nu vil jeg derfor bestemme meget mere end før. Hvor svært kan det være?

Jeg blir aldrig stor. Det siger de også er noget vrøvl. Og de har heller ikke set dinosaurusen i havestuen, som var levende og ikke en drøm.

De er altså lidt dumme.

tirsdag 10. juli 2007 Posted by | Min dagbog | Skriv en kommentar

Jeg ruller!

Far har købt rulleskøjter til mig!

Og i går var vi nede ved Amager Strandpark for at prøve dem. Først klamrede jeg mig til mor og far (det føltes meget mærkeligt på fødderne) men så blev jeg mere modig og turde prøve at rulle lidt, mens mor holdt mig i hånden. De siger jeg er rigtig god til det (hvor er de dog søde, jeg er jo lige begyndt). Jeg fik også juice midt i det hele, og Karina kom og snakkede med far.

Far rullede også, frem og tilbage, hele tiden og hele tiden og hele tiden. Han vil gerne ha at vi gør det igen, og det vil jeg også.

Næste gang tar vi billeder!

Volvo!

mandag 2. juli 2007 Posted by | Min dagbog | Skriv en kommentar

   

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.